Om os

“Hvem er Ole Stol ?”“Ole Stol” (Ole Erik Pedersen, far til Jakob Kirkebjerg Pedersen).
Ole drev Møbelforretningen Møbelhjørnet i Præstø fra først i 1960erne indtil sin alt for tidlige død i januar 1986. Først lå butikken på hjørnet af Adelgade og Havnestræde (hvor der idag er Krutlinger og helt ned til hvor Lykke Cykler har til huse. Senere midt i 1970erne flyttede butikken til Jernbanevej i bygninger der i dag er en del af Bilhuset og den gamle jernbaneremisse. Her lå forretningen indtil den blev lukket og bygningerne var solgt til Købmand Niels Fog.

Sideløbende var Ole også den ene halvpart af P2 møbler i Rønnede som han startede og drev sammen med kompagnon Jørgen Petersen indtil han trådte ud af samarbejdet næsten samtidigt med Møbelhjørnet i Præstø flyttede fra Adelgade til de noget større lokaler på jernbanevej.

Vi bruger navnet OLE STOL på butikken på Havnestræde 2 i Præstø til ære og minde om Møbelhjørnet, P2-Møbler og Ole STOL Pedersen.

På gensyn i butikken

Med venlig hilsen

Jakob Kirkebjerg Pedersen

OLE STOL
Havnestræde 2
4720 Præstø
tel. 8135 1222 – info@olestol.dk

Vi er aktivt medlem af PRÆSTØ HANDEL & ERHVERV